Prøvekørte bil hos Indkilde og vandt Champions League rejse
Prøvekørte bil hos Indkilde og vandt Champions League rejse
Claus Hagemann fra Gistrup
prøvekørte en Ford Focus hos Indkilde Auto i Aalborg, og blev den heldige
vinder af Fords landsdækkende konkurrence om 2 billetter til den store
fodbolddyst i München.
Ford har været sponsor for
UEFA Champions League turneringen siden introduktionen i 1992. Det betyder, at
der i år er 20 års jubilæum, og det bliver blandt andet fejret med udlodningen
af de to billetter til finalen til en dansk Ford testkører.
Claus Hagemann har valgt at
invitere en fodboldinteresseret kammerat med til oplevelsen, for hustruen er
ikke fodboldentusiast.
Udover den fantastiske
fodboldoplevelse, kan den glade fodboldfan og hans kammerat se frem til
flyrejsen til München, hotelovernatning og lækker optaktsmiddag. Det er alt
sammen en del af præmien, som har en værdi af over kr. 40.000.
Det var en glad Thomas Aarup
fra Indkilde Auto, der kunne overbringe sin kunde den gode nyhed – og
gavebeviset. ”Det er en stor glæde for os, at det er en nordjysk Indkilde
kunde, der får denne helt specielle Ford oplevelse”, udtaler Forhandlerchefen.
”Indkilde har vundet flere priser for at ligge højt i Fords målinger af
kundernes tilfredshed, men dette bliver en kundeoplevelse i særklasse” lover
Thomas Aarup.
Udover hovedpræmien vandt en
anden heldig kunde fra Indkilde Auto Fords facebook konkurrence, hvor præmien
var fire originale spillertrøjer og en købmandskurv med lækkerier til at
overvære Champions League fodbold hjemme fra tv-skærmen.